Senior Azure Consultant – bliv en del af itm8
Er du ekspert i komplekse Azure-udfordringer? Vil du være en del af Danmark bedst certificerede team og støtte kundens Cloud-rejse? Så er det dig, vi søger til stillingen som Senior Azure Consultant hos itm8.
Som Senior Azure Consultant bliver du betroet rådgiver for vores kunder, hvor du vil rådgive om og implementere Cloud-strategier, processer og innovative løsninger. itm8 har Designated Solution Partner status hos Microsoft og har opnået flere Advanced Specializations. Vi støtter kunderne gennem hele deres Cloud-rejse ved hjælp af Microsofts Cloud Adoption Framework.
Du bliver en del af et dedikeret team, som arbejder med udvikling af Cloud-strategi, digitale transformationer og skræddersyede løsningsdesigns. Desuden vil du indgå i virtuelle projektteams, der implementerer større Cloud-projekter.
Her får du mulighed for at udvikle dine færdigheder og arbejde på komplekse og spændende projekter, som du ikke finder andre steder. Du vil også samarbejde med erfarne kolleger og ledere.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Du bliver en del af en fremadstormende IT-koncern med klare vækstplaner, præget af entreprenørånd og korte beslutningsveje
- En international virksomhed med samarbejde på tværs af vores mange lokationer
- Et stærkt team og fantastiske m8s, der arrangerer faglige og sociale arrangementer
- Høj faglig standard, kantineordning og en stærk personaleforening og attraktive personalegoder
- Fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde
Hvad gør dig til det perfekte match?
Du har 2-3 års erfaring som Azure konsulent, arkitekt eller tekniker fra lignende stillinger. Du har dokumenteret erfaring med at sikre, at Cloud-strategier og transformationsplaner bliver gennemført som planlagt. Derudover har du en stærk kommerciel indsigt og evne til at forstå forretningsmæssige udfordringer og omsætte dem til effektive Cloud-strategier og transformationsplaner.
- Arbejder selvstændigt og sikrer at alle opgaver og projekter når i mål inden for den aftalte deadline
- Generel forståelse af Microsoft Cloud samt on-prem-teknologier, herunder Azure DevOps samt klassiske infrastruktur services
- Erfaring med data indsamling, analyse samt præsentation af Microsoft Solution Assessments
- Erfaring med visitering af sager og heraf rådgivning og dialog med kunder
- I stand til at formulere og godkende et SoW
- Flydende i dansk og engelsk i skrift og tale
Skal du være vores nye Teamm8?
Hos os får du en arbejdsplads med stor grad af frihed og fleksibilitet. Vi opfordrer dig til at søge stillingen, selvom du ikke opfylder alle nedenstående færdigheder. Lad os sammen finde ud af, om vi er et match!
Så send os dit CV og en kort motivation for jobbet. Vi ønsker at finde vores nye kollega hurtigst muligt og indkalder derfor løbende til samtale. Der indhentes straffeattest forud for ansættelsen.
Lidt info om den afdeling , du skal arbejde i
I Cloud & Infrastructure transformerer vi kundernes forretningsstrategi til en strategi for cloud og infrastruktur. Det gør vi blandt andet ved at vurdere kundernes platforme, designe og implementere sikkerhedspolitik og compliance-strategi samt migrere og modernisere deres infrastruktur. Vi styrer processen og yder support 24/7.
Vi er en af de få virksomheder i Danmark, der er Microsoft Cloud Partner. Det betyder, at vi er særligt certificerede i at udnytte Microsofts cloudplatforme optimalt til fordel for kundernes forretning. Det har vi blandt andet hjulpet 7-Eleven og Fagenes Bofællesskab med.
itm8 er et fællesskab bestående af mere end 1800 IT-specialister, der arbejder inden for Cloud & Infrastructure, Cyber Security, Digital Transformation og Application Services. Vi er på en vækstrejse og opererer pt. i Danmark, Sverige, Tyskland, Tjekkiet og på Filippinerne.
Nogle af os er hardcore kodere, mens andre er veltalende konsulenter eller strukturerede projektledere. I bund og grund er vi alle forskellige, men fælles er vores passion for at skabe god IT sammen som ét hold – og have det sjovt, mens vi gør det.
Vores vision er at blive den mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse IT-professionelle. Vi stræber ganske enkelt efter at være den bedste arbejdsplads for alle itm8'ere. Har du lyst til at lære mere om at være en itm8?
#J-18808-Ljbffr